Den, der for første gang får en score på de fem niveauer — baseline, foundation, activation, insight, intelligence — stiller derefter et andet spørgsmål. Ikke: hvad betyder dette, men: hvor længe forbliver dette sandt. En score er et fotografi. Organisationen står ikke stille. Spørgsmålet om gentagelsesfrekvensen er derfor berettiget, og svaret er mindre enkelt end et fast interval på seks eller tolv måneder.
En modenhedsmåling registrerer en tilstand på syv dimensioner. Nogle af disse ændrer sig langsomt. Datamanagement flytter sig for eksempel ikke inden for et kvartal — det kræver strukturelle valg, som tager tid at blive synlige i scoren. Andre dimensioner kan bevæge sig hurtigere. Hvis organisationen gennemfører et lederskifte, eller hvis der falder en beslutning om datagovernance, så ændrer det udfaldet på den specifikke dimension hurtigere end et år. Et fast gentagelsesskema behandler alle dimensioner som lige hurtigt bevægende. Det er de ikke. Vil De vide mere om denne rækkefølge og hvorfor nogle dimensioner skal komme først, kan De læse det i hvorfor de fundamentale dimensioner skal komme først.
Værdien af at gentage ligger ikke i at bekræfte et tal. Den ligger i at synliggøre bevægelse, eller mangel derpå. En organisation, der forbliver på foundation, mens der er investeret i AI-pilotprojekter, viser noget, som en enkeltstående måling ikke kan vise: at investeringen ikke slår igennem på de dimensioner, der er skyld i det. Det er præcis den type diskrepans, direktioner ofte ikke selv kan finde ud af internt. Vil De forstå, hvorfor denne diskussion så ofte går i hårdknude i en direktion, er det uddybet i hvorfor Deres direktion er uenige om AI-tempoet.
Målingen arbejder med en plot-runde: flere personer i organisationen scorer separat, og spredningen mellem disse scorer bliver synlig. Denne spredning siger noget, som et enkelt gennemsnit ikke siger. En stor spredning på en dimension — CIO'en ser IT-infrastrukturen som solid, COO'en ser kaos — er i sig selv allerede et signal, uafhængigt af det niveau, scoren lander på. Denne spredning er også en grund til at gentage, men ikke med et fast interval. Gentag, når spredningen selv er blevet samtaleemne, og se om den bliver mindre. Forbliver spredningen stor, siger det noget om, hvordan organisationen internt kommunikerer om AI, ikke om teknologien selv.
De faktorer, der kan forskyde scoren undervejs, er ikke ligeligt fordelt over de syv dimensioner. Ændringer i organisationsstrukturen — en ny ejer af data, en anden rapporteringslinje — slår igennem på de fundamentale dimensioner: organisation, IT-infrastruktur, datamanagement. Vil De vide, hvordan de to sidstnævnte konkret måles, finder De det i hvor moden er Deres organisation, når det kommer til AI og i hvor moden er Deres IT-infrastruktur, når det kommer til AI. Ændringer i de afhængige dimensioner — de dimensioner, der først kan bevæge sig, når de fundamentale dimensioner har nået et niveau — følger derefter, med forsinkelse. En måling, der gentages for tidligt, måler derfor ofte støj på de fundamentale dimensioner, mens de afhængige dimensioner endnu ikke kunne bevæge sig overhovedet.
Modenhedsmålingen kan ikke forudsige, hvornår en organisation scorer et niveau højere. Den kan ikke angive, om en investering i IT-infrastruktur inden for et kvartal eller inden for to år fører til en højere score — det afhænger af valg, organisationen selv træffer, af organisationens størrelse, og af hvor meget intern modstand der er mod forandring. Målingen kan heller ikke afgøre, om en lav score er et problem, der skal løses, eller et realistisk udgangspunkt, som organisationen bevidst vælger. Disse to scenarier ved en lav score ligger længere fra hinanden, end det ofte antages, og er uddybet i hvilke to scenarier hører til en lav score. Målingen stiller spørgsmål og viser struktur. Den giver ikke en tidslinje og ingen garanti for, at en gentagelse giver en højere score.
Fordi de fundamentale dimensioner bevæger sig langsomt, giver en gentagelse inden for få måneder ikke meget mening — tiden er for kort til, at forandring på organisation, IT-infrastruktur eller datamanagement kan blive synlig. Det er mere meningsfuldt at gentage på det tidspunkt, hvor der er en konkret anledning: en beslutning om datagovernance, en omorganisering, en større investering i AI, der slår igennem eller ikke gør. Målingen er da ikke en årlig rutine, men et instrument, De tager i brug, når De vil vide, om en forandring, De mærker internt, også er målbar i de syv dimensioner.
Modenhedsmålingen handler om bæreevne: kan organisationen bære AI, er der nok på de fundamentale dimensioner til at bygge videre på. Den handler ikke om, hvilket arbejde AI kan tage over. Vil De vide, hvad der ændrer sig i selve det daglige arbejde — hvilken del af en opgave, en rolle eller en proces AI faktisk kan tage over — så er det et andet spørgsmål, med et andet instrument. FTE TO AI's arbejdsscanning beregner pr. opgave, hvilken del af arbejdet der kan overtages, uafhængigt af spørgsmålet om organisationen som helhed allerede er klar til det. Disse to målinger — bæreevne og overtagelsespotentiale — besvarer ikke hinanden, men sammen giver de først det fulde billede, som en direktion kan basere en beslutning på.
Vraag maar wat er moet staan voordat AI in uw organisatie kan landen.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.