IT-infrastruktur er en af de grundlæggende dimensioner i modenhedsmålingen fra hybridresourcing. Grundlæggende betyder her noget specifikt: denne dimension skal være i orden, før afhængige dimensioner som præstationsledelse eller etik kan vokse meningsfuldt. En organisation kan udmærket have ambitioner inden for AI-drevet beslutningstagning, mens infrastrukturen derunder stadig er på baseline-niveau. Det er ikke en modsætning, det er en rækkefølge, der ikke bliver sprunget over.
Målingen ser ikke på, om I har en cloudkontrakt eller har udskiftet et antal servere. Den ser på, om jeres tekniske miljø er indrettet til at bære AI-anvendelser: kan systemer tale med hinanden, er der regnekapacitet til rådighed, når en anvendelse efterspørger det, og er arkitekturen bygget sådan, at en ny anvendelse ikke straks løber ind i grænserne af et forældet system. Det handler om spørgsmålet, hvorvidt undergrunden kan bære en belastning, ikke om spørgsmålet, hvorvidt der allerede er bygget noget på den.
På baseline-niveau kører infrastrukturen på det, der engang blev sat op, ofte uden at nogen længere ved præcis hvorfor. Systemer er forbundet med hinanden via omveje, integrationer er lavet manuelt, og hver udvidelse føles som en risiko.
På foundation-niveau er der overblik over, hvad der findes. Organisationen ved, hvilke systemer der eksisterer, hvilken data der strømmer igennem dem, og hvor knudepunkterne ligger. Der er endnu ikke en struktureret tilgang, men der er et kort.
På activation-niveau er de første skridt taget for at gøre infrastrukturen egnet til AI-anvendelser: integrationer, der tidligere kørte manuelt, er automatiseret, og der er reserveret kapacitet til eksperimenter.
På insight-niveau er infrastrukturen indrettet skalerbart. Nye anvendelser kan tilføjes, uden at hele systemet skal revideres, og der er monitorering, der viser, hvor infrastrukturen kommer under pres.
På intelligence-niveau er infrastrukturen selv en del af organisationens tilpasningsevne. Den skalerer med efterspørgslen, signalerer knudepunkter, før de bliver akutte, og udgør ikke længere en hindring for det, organisationen vil bygge.
Et antal signaler er mere troværdige end en selvevaluering. Den, der spørger, hvor lang tid det tager at koble et nyt system til det eksisterende miljø, og svaret varierer stærkt fra team til team, ser med det samme, at der ikke er et fælles billede af arkitekturen. Den, der spørger, om en AI-pilot nogensinde er kørt fast på en teknisk begrænsning, som ingen havde forudset, hører ofte en tøven, der er mere sigende end selve svaret. Og den, der spørger, hvem i organisationen der kan overskue hele det tekniske landskab, får på baseline- og foundation-niveau som regel navnet på én person, ikke et system.
Det er netop derfor, plot-runden i målingen er værdifuld. Når en CIO, en IT-manager og en procesejer scorer infrastrukturmodenhed hver for sig, er spredningen mellem disse scorer ofte større end forventet. Denne spredning er ikke en fejl i målingen, den er i sig selv information: den viser, om organisationen har et fælles billede af sit eget fundament, eller om hvert team sejler på sine egne antagelser.
Skridtet fra baseline til foundation kræver primært overblik: at kortlægge, hvad der findes, før der tilføjes noget. Skridtet fra foundation til activation kræver målrettet investering i integrationer og kapacitet, dér hvor kortet fra det foregående skridt har afdækket knudepunkter. Skridtet til insight kræver en arkitektur, der er bygget på skalerbarhed i stedet for løse løsninger til løse spørgsmål. Og skridtet til intelligence kræver, at infrastruktur behandles som noget, der løbende bevæger sig med, ikke som noget, der udskiftes hvert par år.
Hvad det pågældende skridt præcis kræver i tid og ressourcer, afhænger af organisationen, de eksisterende systemer og den ambition, der ligger bag. En indikation af, hvad det afhænger af, findes på siden, der beregner, hvad det kræver at hæve organisationen et niveau.
Infrastruktur er det lag, andre dimensioner hviler på, men den arbejder ikke isoleret. En organisation med stærk infrastruktur, men svag datamanagement-modenhed, har ganske vist rørene liggende, men ikke den strøm, der skal løbe igennem dem. Og infrastruktur, der teknisk er i orden, men ikke er indlejret i opmærksomhed på privatliv og sikkerhed, bærer risici, der først bliver synlige, når det er for sent. Målingens syv dimensioner kan derfor aldrig læses isoleret; infrastruktur er begyndelsen på en kæde, ikke hele historien.
Denne måling viser, om jeres organisation kan bære AI: om fundamentet er der til at lade anvendelser fungere strukturelt. Den siger ikke noget om, hvilken del af arbejdet selv er relevant for AI. Det spørgsmål besvarer arbejdsscanningen fra FTE TO AI, som pr. opgave beregner, hvilken del af arbejdet der kan overtages af AI. De to spørgsmål hører sammen, men det er denne rækkefølge, der virker: først overblik over, hvad organisationen kan bære, dernæst overblik over, hvad der er at bære.
Modenhedsmålingen, inklusive plot-runden for infrastruktur, er under opbygning. Den, der vil bruge målingen, så snart den er tilgængelig, kan tilmelde sig ventelisten.
Vraag maar wat er moet staan voordat AI in uw organisatie kan landen.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.