Et lavt resultat på modenhedsmålingen udløser hos de fleste direktioner det samme spørgsmål: hvor slemt er det. Svaret er, at spørgsmålet i sig selv kommer for tidligt. Et lavt tal på en af de syv dimensioner kan betyde to scenarier, der har meget lidt at gøre med hinanden, og instrumentet alene fortæller Dem ikke, hvilket af de to der er tilfældet.
Det første scenarie er organisationen, der står ved begyndelsen. Der er ingen datastyring, der bliver fastholdt, der er ingen infrastruktur, som kan bære AI-anvendelser, og organisationen selv har endnu ikke gjort det til en vane at arbejde med AI-systemer. I dette scenarie er den lave score en korrekt beskrivelse af situationen. Der er intet usædvanligt ved det; de fleste organisationer begynder her. Hvad der derimod er vigtigt, er den rækkefølge, hvori det bliver opbygget. På hvorfor de fundamentale dimensioner skal komme først kan De læse, hvorfor organisation, IT-infrastruktur og datastyring ikke står side om side med de andre dimensioner, men under dem — et intelligence-niveau på beslutningstagning har ringe værdi, hvis de data, beslutningerne bygger på, ikke er til at stole på.
Det andet scenarie er mindre synligt og ofte mere overraskende for en direktion. Organisationen har rent faktisk opbygget noget — pilotprojekter, spredte anvendelser, et team, der arbejder med det — men de personer, der udfylder spørgeskemaet, scorer væsentligt forskelligt. CIO'en ser en infrastruktur, der er klar; COO'en ser processer, der stadig bygger på manuel kontrol. CHRO'en ser en organisation, der omfavner AI; teamlederne ser medarbejdere, der lader værktøjerne stå urørt, så snart det bliver udfordrende. I dette scenarie er den lave gennemsnitsscore ikke problemet. Spredningen er problemet.
Det er grunden til, at målingen arbejder med en plot-runde: flere personer scorer separat, uden at se hinandens svar, og først derefter bliver spredningen synlig. En organisation med et lavt gennemsnit og en lille spredning ved, hvor den står, og kan bygge videre derfra. En organisation med et gennemsnit, der ser acceptabelt ud, men med en stor spredning, har et andet problem: der er ikke noget fælles billede af virkeligheden, og det billede skal være der, før en score kan sige noget om noget.
Målingen påviser spredningen. Den forklarer den ikke, og den løser den ikke. Hvis CIO'en og COO'en systematisk scorer forskelligt på IT-infrastruktur, er det en samtale, der skal føres — om hvad der præcis er bygget, hvem der har adgang til det, og hvilken del af det, der kører i produktion versus i et pilotmiljø. Målingen giver udgangspunktet for den samtale, ikke resultatet. Det samme gælder for scenarie et: at vide, at der endnu ikke er opbygget noget, er ikke en plan for at bygge noget. På hvor moden er Deres organisation, når det gælder AI og hvor moden er Deres IT-infrastruktur, når det gælder AI er det beskrevet pr. dimension, hvad niveauerne baseline til intelligence ser på, så en lav score får en retning i stedet for kun at være en dom.
En lav score på de fundamentale dimensioner betyder ikke, at afhængige temaer som beslutningstagning og agent-adfærd først bliver relevante om et år. Det betyder, at disse temaer allerede nu kan blive fastlagt, selv om udførelsen stadig skal vente. Hvilke beslutninger der egentlig tages i en organisation, og af hvem, er beskrevet på hvad hører der til i en beslutningsoversigt, og hvilke af disse beslutninger der principielt forbliver uden for automatiseringens rækkevidde — af juridiske, etiske eller ledelsesmæssige årsager — kan De læse på hvilke beslutninger må aldrig automatiseres. Det arbejde kan begynde, mens de fundamentale dimensioner stadig vokser; det behøver ikke vente på, at infrastrukturen er i orden, selv om udførelsen naturligvis vil vente på det.
En lav score forudsiger hverken en tidslinje eller et resultat. To organisationer med en identisk score kan have meget forskellige veje forude, afhængigt af hvor spredningen præcis lå, hvilket scenarie der var tale om, og hvor meget af fundamentet der allerede var til stede uformelt, uden at spørgeskemaet kunne fange det. Målingen er et øjebliksbillede med syv dimensioner og fem niveauer; den er ikke en forudsigelse af, hvad der sker efter det øjebliksbillede.
Hvor modenhedsmålingen kortlægger organisationens bæreevne — kan organisationen bære AI, baseret på hvad der findes af fundament og fælles billede — handler et andet spørgsmål om noget helt andet: hvad kan AI i denne organisation faktisk tage over. Det er et spørgsmål på opgaveniveau, ikke et spørgsmål på organisationsniveau, og det besvares af FTE TO AI's arbejdsscan, der pr. opgave beregner, hvor stor en del af den AI kan tage over. De to spørgsmål kommer i rækkefølge: først når det er klart om, og hvor, organisationen kan bære vægten, giver det mening at vide, hvad der faktisk kan tages over. Den, der ser en lav score på målingen, kan altså ikke vende disse to spørgsmål om — men kan sagtens få begge i billedet på forhånd.
Vraag maar wat er moet staan voordat AI in uw organisatie kan landen.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.