På foundation-niveau ligger fundamentet: der er en form for IT-infrastruktur, der kan bære AI-anvendelser, der er en begyndelse på datamanagement, og organisationen har besluttet, at AI er noget, der skal tages seriøst. Activation er trinnet derefter. Det betyder, at der ikke længere kun ligger planer og hensigter, men at AI reelt fungerer — i et team, i en proces, i en del af organisationen. Der er noget i brug. Der er noget, der giver et resultat, som mennesker kan pege på.
Det er en væsentligt anden situation end foundation, hvor spørgsmålet stadig er, om organisationen kan begynde. På activation er dette spørgsmål besvaret: der er begyndt. Det spørgsmål, der resterer, er, om denne begyndelse kan gentages, udvides og overdrages — eller om den forbliver begrænset til det sted, hvor den er opstået.
Organisationer på dette niveau genkender som regel sig selv i en række tilbagevendende mønstre. Der er et pilotprojekt, der fungerer, ofte drevet af nogle få mennesker, der er usædvanligt motiverede, og som selv har fundet ud af, hvordan tingene skal gøres. Der er resultater, men resultatet hænger på personer, ikke på en proces. Hvis den person forlader organisationen eller har travlt med andet arbejde, går initiativet i stå.
IT-infrastrukturen understøtter det, der sker, men er ikke indrettet til at skalere det: det, der fungerer et sted, skal genopbygges et andet sted, med andre værktøjer, andre aftaler, andre forudsætninger. Datamanagement er tilstrækkeligt til den anvendelse, der findes nu, men ikke ordnet nok til at opsætte en anden eller tredje anvendelse uden gentagelse af arbejde. Og på organisationsniveau mangler der ofte et fælles billede: den ene afdeling ved ikke, at den anden har opsat noget tilsvarende, og der findes ikke et sted, hvor den viden samles.
Målingens syv dimensioner viser som regel dette mønster ganske præcist: fundamentale dimensioner som organisation, IT-infrastruktur og datamanagement scorer lavere end de afhængige dimensioner, der bygger ovenpå dem. Der er altså aktivitet, men det lag, der skal bære aktiviteten, er endnu ikke færdigt.
Et antal signaler går ofte igen samtidigt. Der tales om "det værktøj, som X's team bruger" i stedet for om en facilitet, der er tilgængelig for hele organisationen. Spørgsmål om en anvendelse går til én person, ikke til en proces eller dokumentation. Hvis en anden i et andet team har det samme problem, begynder personen forfra, med sin egen tilgang, i stedet for at koble sig på det, der allerede findes. Og beslutninger om udvidelse — mere budget, flere mennesker, flere anvendelser — foregår på mavefornemmelse og anekdoter, fordi der ikke findes et fælles overblik over, hvad der virker og hvorfor.
Plot-runden i målingen gør dette ofte konkret synligt. Når flere mennesker scorer separat, ses der på activation-niveau ofte en større spredning end på andre niveauer: den, der står tæt på initiativet, scorer organisationen højere end den, der står længere væk fra det. Denne spredning er i sig selv et signal. Den viser, at succes på dette niveau ofte opleves lokalt, og at billedet af, "hvor vi står", endnu ikke er fælles.
Overgangen fra activation til det næste niveau — insight — handler ikke om flere pilotprojekter eller mere entusiasme. Dem er der allerede. Overgangen handler om at gøre det, der allerede fungerer, bæredygtigt: infrastruktur, der ikke hænger på én afdeling, datamanagement, der ikke tvinger en anden anvendelse til at gentage allerede udført arbejde, og en organisationsform, hvor viden om, hvad der virker, ikke bliver hos én person. Det er mindre et teknisk skridt end et strukturelt: det handler om, hvem der ejer det, der er opbygget, og om det ejerskab er bredere end de mennesker, der tog initiativet.
Hvordan dette skridt konkret ser ud, varierer fra organisation til organisation og afhænger af, hvor spredningen mellem de syv dimensioner er størst. For den, der er på activation-niveau og vil vide, hvad der specifikt skal ske for at komme videre, findes der en udarbejdet rute på hvordan De kommer fra activation til det næste niveau. Den, der genkender sig selv snarere i billedet af en organisation, der endnu skal begynde, finder det tilsvarende skridt på hvordan De kommer fra foundation til det næste niveau. Og den, der vil vide, hvad der stadig ligger forude efter activation — hvordan en organisation ser ud, der er kommet videre end den første fungerende anvendelse — kan læse det på hvad niveauet insight betyder i praksis.
Denne måling viser, om organisationen kan bære AI: om det fundamentale lag under en anvendelse er på plads, og om activation kan udvides uden at hænge fast på personer. Det er et andet spørgsmål end, hvilken del af selve arbejdet der er relevant for AI. Den, der vil vide det — hvilken del af en opgave, en rolle eller en proces AI reelt kan overtage — finder det i FTE TO AI's arbejdsscan, der for hver opgave beregner, hvilken del af arbejdet der kan overdrages. Begge spørgsmål hører sammen: det ene måler grunden, AI kan stå på, det andet måler, hvad der kan opføres på den grund.
Vraag maar wat er moet staan voordat AI in uw organisatie kan landen.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.