Kennisbank

Hvad en CIO vil vide, før han siger ja til opskalering

En CIO får spørgsmålet om at få AI-initiativer til at lande, og samtidig regningen hvis det går skævt. Ikke fordi teknikken svigter, men fordi et pilotprojekt, der kørte på et løsrevet stykke infrastruktur, ikke lader sig gentage i resten af organisationen. Han ved, at vinduet for at få arkitekturvalgene rigtige er lille: er det først forkert indlejret, erver hver efterfølgende udvidelse den fejl.

Spørgsmålet han stiller er ikke "virker dette", men "bærer laget under dette". Er datamanagement-dimensionen indrettet sådan, at en model får konsistent, aktuel input, eller læner pilotprojektet sig op ad en manuelt opdateret eksportfil, som ingen kan gentage? Er IT-infrastrukturen indrettet sådan, at en ny anvendelse kan koble sig til det, der allerede står, eller skal hvert projekt bygge sit eget miljø op? Det er ikke spørgsmål om ambition. Det er spørgsmål om fundament, og en CIO ved, at fundament ikke kan reddes med begejstring bagefter.

Svaret han ikke accepterer

En CIO accepterer ikke, at en score på "AI-modenhed" er ét tal for hele organisationen. Han har set for ofte, at et gennemsnit skjuler et svagt lag under et stærkt. En organisation kan score højt på governance og alligevel gå i stå, fordi datamanagement-dimensionen under den ikke er vokset med. Han vil se dimensionerne separat, i den rækkefølge de bærer hinanden: organisation, infrastruktur og datamanagement først, fordi det er dem, der afgør om alt, der kommer bagefter, holder.

Han accepterer heller ikke, at målingen kommer fra ham selv, eller fra den afdeling der råber højest om budget. En arkitekturbedømmelse foretaget af den egen IT-afdeling hælder mod det billede, afdelingen allerede havde. Hvad han har brug for, er en score der opstår fra en plot-runde: flere personer der scorer separat og samtidigt, så det bliver synligt, hvor arkitektur- og risikobillederne divergerer. Hvis CIO'en sætter infrastrukturen på activation, og forretningen holder den på baseline, er den forskel selv signalet. Ikke gennemsnittet mellem dem.

Hvad han har at vinde

Hvad en CIO vinder med en ærlig måling, er en grund til at sige nej, som holder. Ikke "jeg tror ikke på det", men "datamanagement-dimensionen står på baseline, og på det kan ingen anvendelse, der regner med konsistent input, holde stand". Det er en position, han kan forklare til en CEO eller CFO, der primært vil se opskalering. Modenhedsmålingen fra hybridresourcing giver den position en form: fem niveauer, fra baseline til intelligence, over syv dimensioner, med synlig spredning mellem hvem der står hvor.

Hvad han også vinder, er en rækkefølge. En CIO, der pr. dimension kan påvise hvad der skal stå først, behøver ikke vælge mellem at tage alt op samtidig og ikke gøre noget. Han kan lade det fundamentale lag — organisation, infrastruktur, datamanagement — gå forud for det afhængige, fordi det er den rækkefølge, hvori det fungerer, ikke fordi han har den præference. Den skelnen er præcis det, der gør en diskussion om prioriteter anderledes: det handler ikke længere om, hvad der føles mest presserende, men om hvad der er muligt givet det, der allerede står.

Hvad en CIO ikke finder i denne måling

Denne måling siger ikke noget om, hvilke opgaver AI kan tage over. Den siger, om organisationen er så langt, at en overtagelse kan lande, uden at laget under anvendelsen giver efter. Den skelnen gør sig også gældende for andre roller: hvad en CEO afvejer mellem ambition og fundament, hvad en COO lægger vægt på, når udførelsen skal bære AI, og hvad en workforce leader ser, når personalesiden ikke vokser med handler alle om dette spørgsmål om bæreevne, ikke om hvilket arbejde der ændrer sig.

Spredningen mellem roller er dermed lige så informativ som niveauet selv. Hvis CIO'en sætter infrastrukturen på insight, og CHRO'en holder datamanagement på foundation, så er det hul stedet, hvor et pilotprojekt senere går i stå — ikke i teknikken, men i koblingen mellem hvad IT har klar, og hvad organisationen ellers gør med det. Den samme struktur, anvendt på en sektor i stedet for en organisation, viser hvor stor den forskel kan være: se for eksempel hvordan byggebranchen som sektor scorer på de syv modenhedsdimensioner eller hvordan installationsbranchen står på samme skala.

Modenhedsmålingen fra hybridresourcing er under opbygning. Den, der vil bruge plot-runden til at score sin egen organisation eller sit eget team, kan tilmelde sig ventelisten; der er endnu ikke noget at bestille, kun en plads til at få adgang først, når værktøjet er klar.

Hvis svaret på denne måling er, at fundamentet står, følger et andet spørgsmål: hvilken del af arbejdet selv kan overdrages til AI. Det er ikke, hvad denne side giver svar på. Den regning gør arbejdsscanneren fra FTE TO AI op, som pr. opgave beregner hvilken del af arbejdet der kan overtages — et spørgsmål der først giver mening, når CIO'en ved, at laget under det holder.