I mange bestyrelseslokaler handler samtalen om AI før eller senere om tempo. Den ene bestyrelsesleder vil accelerere, den anden bremser, og ingen kan præcist påvise hvor forskellen i vurdering kommer fra. Det er ikke fordi man ikke vil nå til enighed. Det er fordi der ikke findes et fælles billede af hvor organisationen står nu. Uden dette billede er ethvert standpunkt om tempo en mening, og meninger er svære at forene. Hvorfor Deres direktion er uenig om AI-tempoet beskriver dette mønster mere detaljeret; denne side handler om den arbejdsmetode der gør noget ved det.
Modenhedsmålingen fra hybridresourcing sætter ikke en mening op mod en anden mening. Den lægger syv dimensioner side om side — herunder organisation, IT-infrastruktur og datahåndtering — og fastlægger for hver dimension et niveau: baseline, foundation, activation, insight eller intelligence. Det giver ikke en bedømmelse af ambition, men en beskrivelse af hvor organisationen står lige nu, dimension for dimension.
Det vigtigste her er rækkefølgen. De fundamentale dimensioner går forud for de afhængige, ikke fordi det er en præference, men fordi det er den rækkefølge det virker i. En organisation der på datahåndtering stadig er på baseline-niveau, kan ikke nå activation-niveau på en afhængig dimension, hvor gerne bestyrelsen end måtte ønske det. Målingen synliggør denne afhængighed i stedet for at forudsætte den.
Den del der ændrer tempo-samtalen mest, er plot-runden. Flere personer fra organisationen — bestyrelse, direktion, og ofte også personer der rent faktisk udfører arbejdet — scorer de samme syv dimensioner hver for sig. Først derefter lægges scorerne side om side.
Hvad der da bliver synligt, er spredning. Ikke ét tal, men en række vurderinger der afviger fra hinanden, og disse forskelle er præcis der, hvor samtalen normalt allerede kører fast. Hvis CEO'en vurderer datahåndterings-dimensionen til insight-niveau og CIO'en til foundation-niveau, så er denne forskel ikke længere en stemning i mødet. Det er et tal der kræver en forklaring. Hvorfor scorer den ene højere end den anden? Hvilken antagelse ligger bag? Plot-runden flytter samtalen fra tempo til antagelser, og antagelser kan afprøves.
Målingen fastlægger ikke tempo. Den leverer ingen skræddersyet rådgivning, ingen anbefaling om hvad organisationen nu bør gøre, og ingen forudsigelse om hvor lang tid det tager at komme fra det ene niveau til det andet. Det afhænger af for mange faktorer som målingen ikke kender — sektorkontekst, tilgængelig kapacitet, tidligere investeringer — til at man kan udtale sig om det på en måde der er mere end gætteri.
Målingen garanterer heller ikke noget om resultater. En høj score på en dimension siger noget om den nuværende tilstand, ikke om hvad organisationen vil gøre med det, eller hvad det giver af udbytte. Og målingen er et øjebliksbillede; den forældes. Hvor ofte en modenhedsmåling skal gentages går i dybden med spørgsmålet om hvor lang tid en score er holdbar, og svaret er: kortere end bestyrelsesledere ofte forventer, især hos organisationer der lige er begyndt at forandre sig.
Hvad målingen heller ikke gør, er at gøre samtalen overflødig. Den flytter samtalen til et sted hvor den er mere produktiv, men bestyrelsen og direktionen skal stadig selv føre den — med hinanden, om den spredning som plot-runden afdækker.
En lav score på en af de fundamentale dimensioner er ikke en negativ bedømmelse. Det er en beskrivelse af hvor organisationen står, og denne beskrivelse kræver en beslutning: bygge først, eller alligevel gå videre på trods af risikoen. Hvilke to scenarier hører til en lav score forklarer hvilke to veje der ligger åbne her, uden at den ene fremstilles som bedre end den anden. Det er også hvorfor denne måling ikke giver rådgivning: hvilken vej der passer, er en afvejning der ligger hos organisationen selv, ikke hos et instrument der kun måler.
Her er det vigtigt at holde skarpt fast i forskellen mellem hvad denne måling gør og hvad den ikke gør. Hvad forskellen er mellem at AI bærer og AI overtager gør denne forskel explicit: denne måling handler om bæreevne, ikke om hvilke opgaver AI kunne overtage. Den der kun kigger på et chatvindue for at afgøre om organisationen er klar, går glip af den største del af det der stadig skal stå på plads — hvad De ikke ser, hvis De kun kender chatvinduet viser hvad der falder uden for det.
Modenhedsmålingen, inklusive plot-runden, er stadig under udvikling. Den der allerede nu vil bruge noget af dette, kan skrive sig på venteliste; der findes endnu ikke et instrument der i dag er klar til at blive udfyldt. Vil De allerede nu vide hvor moden Deres organisation ser ud til at være, giver hvor moden Deres organisation er når det handler om AI en første retning, uden den skarphed som den fulde måling har.
Så snart det er klart om organisationen kan bære AI, står der stadig et separat spørgsmål tilbage: hvad AI inden for denne organisation faktisk kan overtage. Det er en anden måling, med en anden skala. Arbejdsscanningen fra FTE TO AI beregner pr. opgave hvilken del af arbejdet der kan overtages af AI, baseret på opgaverne som de udføres nu. Hvor denne side handler om beredskab, handler arbejdsscanningen om indhold — og begge svar er nødvendige før tempo-samtalen bliver rigtig konkret.
Vraag maar wat er moet staan voordat AI in uw organisatie kan landen.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.